Sådan lærer du børn om penge: at spare, tænke langsigtet og en limonadebod

Min første undervisning i penge fik jeg derhjemme. Min far lærte mig tidligt, hvorfor penge betyder noget: for at spare op, for at bygge noget op selv, for at have respekt for penge, og også for ikke at blive for knyttet til dem. Senere læste jeg erhvervsøkonomi og økonomi på universitetet, og investering blev en passion for mig; jeg har læst flere bøger om det, end jeg kan tælle.

Det var et privilegium. Næsten ingen lærer børn om penge. Vi lærer dem bogstaver, tal og farver, og så får de som atten et betalingskort og en telefon fuld af „køb nu, betal senere“. Hvis det ikke sker derhjemme, går et barn ud i verden helt uden forstand på penge.

Det betyder noget at starte tidligt. De grundlæggende idéer, man lærer som lille, giver bedre forberedte voksne, og den, der begynder tidligt at spare op og investere, har tiden på sin side, takket være renters rente: penge, der vokser, hvorefter væksten også vokser. Vores guide til lommepenge viser, hvad $2 om ugen fra fireårsalderen kan vokse til. Sådan tænker jeg om penge for børn på 3 til 7 år, og her er de lege, vi leger derhjemme.

Start med vaner, ikke fakta

Den mest brugbare forskning, jeg kender om det her, er en rapport fra University of Cambridge fra 2013, skrevet til britiske Money Advice Service. Forskerne fandt ud af, at evnerne bag gode pengevaner, som at planlægge og vente på en belønning, udvikler sig i de første år, før barnet fylder 7. De fandt også ud af, at det ikke gør ret meget at lære små børn fakta om penge direkte. Det, der hjælper, er at øve sig med rigtige valg og voksne, der taler om penge og viser, hvordan de håndterer dem.

Målet i den alder er altså ikke at forklare renter. Det handler om tre vaner: at spare op, at vente på belønningen og tænke langsigtet, og at lægge mærke til, hvor penge kommer fra, og hvor de bliver af.

At spare op: myren og græshoppen

Børn forstår opsparing bedst som en historie. Den, jeg bruger, er Æsops fabel. Hele sommeren slæber myren mad hjem til tuen, mens græshoppen synger og leger. Da vinteren kommer, har myren masser at spise. Græshoppen har ingenting.

Fortæl den, og gør den så virkelig:

• Et gennemsigtigt glas. Mønter, dit barn får, kommer i et glas, det kan se ind i. At se bunken vokse er hele lektionen.
• To glas. Ét til at bruge snart, ét til „vinteren“: noget større senere. Større børn kan tilføje et tredje glas til at give væk.
• Stil myrespørgsmålet. Når dit barn vil bruge det hele på én gang: „Hvad ville myren gøre?“

At investere begynder med at kunne vente

Før et barn kan forstå investering, skal det have vanerne nedenunder: at vente på belønningen (give afkald på noget nu for at få noget bedre senere) og at tænke langsigtet.

• Små valg. „Ét klistermærke nu, eller to efter frokost?“ Lad barnet vælge, og hold dit løfte.
• Gør det lettere at vente. Læg godbidden uden for synsvidde, og fyld tiden ud med noget andet: en sang, en tegning, en leg.
• Fejr valget, ikke kun belønningen: „Du valgte to senere, og nu har du to!“
• Tænk langsigtet sammen. Find noget, dit barn gerne vil have om en måned, og spar op til det uge for uge.

For seks- og syvårige kan du tilføje sneboldens historie: rul en snebold ned ad en bakke, og den samler mere sne op, og jo større den bliver, jo mere samler den. Det er renters rente, og det er derfor, langsigtet tænkning betaler sig mest for den, der starter yngst.

Ting, der giver penge, og ting, der koster penge

Det er idéen bag aktiver og passiver, og femårige kan forstå den med det rigtige billede. Et citrontræ giver dig citroner hvert år: du kan sælge dem, så det giver penge. En is er dejlig, men når den er spist, er den væk. Et stykke legetøj, der går i stykker efter en uge, koster penge og giver intet tilbage.

Leg „citrontræ eller is?“ med rigtige ting: en cykel (den bringer dig rundt i årevis), en ballon (sjov i en eftermiddag), en pakke frø (mere mad senere). Der er ingen forkerte svar i den alder; det vigtige er spørgsmålet.

Hvorfor penge smelter

Inflation lyder som noget for voksne, men seks- og syvårige kan mærke den. Jeg forklarer det sådan: penge, der ligger i et glas, er som en isterning. Langsomt smelter de: de samme mønter rækker til lidt mindre hvert år. Fortæl, hvad en godbid kostede, da du var lille. Derfor sætter voksne penge i ting, der vokser, som citrontræet, i stedet for at lade det hele ligge i glasset.

Lav en limonadebod

Intet lærer en om penge som at drive en lille bitte forretning. En limonadebod har det hele:

• Udgifter. Citroner, sukker og krus koster penge, før du har solgt et eneste glas.
• Indtægter. Tæl, hvad der er kommet ind, når dagen er slut.
• Det, der er tilbage. Indtægter minus udgifter. Lad dit barn se, at en travl dag med dyre citroner kan give mindre tilbage end en stille dag med billige.
• At fortælle folk om det. Et farvestrålende skilt er markedsføring. Prøv to skilte, og se, hvilket der giver flest kunder.

Lad barnet beholde det, der er tilbage, og stil myrespørgsmålet igen.

Efter alder

• 3 til 4: det gennemsigtige glas, „én nu eller to senere“, myren og græshoppen.
• 5: to glas, „citrontræ eller is?“, selv at vælge, hvad pengene skal bruges på.
• 6 til 7: sneboldens historie, den smeltende isterning, en rigtig limonadebod, at spare op til noget, de selv har valgt.

Overvejer du lommepenge? Vores guide til lommepenge til små børn handler om, hvornår du skal begynde, hvor meget, og pligter i hjemmet.

Og i alle aldre: tal højt om penge. „Det køber vi ikke i dag, for vi sparer op til ferien“ lærer mere end nogen lektion.

Penge er noget af det mest nyttige, et barn kan lære, og noget af det, der bliver undervist mindst i: få skoler når til det i de første år. Vi er ved at bygge Tiny Hands Learn: Penge, gratis for alle familier, hvor grisen Penny lærer børn alt det her gennem spil, korte videoer og historier. Det står ved siden af læsning, tal og musik på Tiny Hands Learn. På Tiny Hands Learn: Penge kan du prøve et spil på et minut med Penny og bede om besked, når det er klar.